mandag den 27. september 2010

Thomas i Tyskland - Auf die Festplatte, wollen Sie Windows 2000 installiert?

Bemærk. Der er ingen billeder i dagens blog!
Dagens arbejde startede med, at jeg havde vores lærer med derude, så han kunne se, hvordan det hele fungerer.
I dag har jeg lavet en række ting.
Min første opgave var at samle en ældre PC og installere Windows 2000 på den. Den var så gammel, at jeg skulle bruge en ældre RAM-standard(SD-RAM). Jeg fandt 2x64MB+1x128MB, så der var i alt 256MB. Jeg var så heldig, at RAM'ene var fra samme producent og clockfrekvens.
Jeg startede computeren op med Windows 2000 CD-ROM'en, og ja, der er altid noget installationen er ens på alle sprog, bortset fra det skrevet sprog. Harddisken(die Festplatte, tysk for harddisk) blev formateret til NTFS-filsystemet.
Windows 2000 startede korrekt op, faktisk ganske hurtigt. Derefter brugte jeg Everest fra Lavasys til at finde navnet på chipsættet i computeren, og det andet hardware, herunder grafikkortet. Grafikkortet fandt jeg hurtigt driverne til, da det var et Geforce MX 400. Chipsættet i bundkortet var Intel - det var ikke det store problem at finde. Dog fungerede driverne i chipsættet ikke optimalt, da driverne til lydkortet ikke var de rigtige, selvom Windows 2000 ikke meldte fejl. Jeg fandt dog ud af, at jeg kunne bruge en driver fra Realtek, da lydkortet var en Realtek-chip. Driveren til det eksterne netværkskort fandt jeg på producentens hjemmeside.
Derefter installerede jeg Adobe Reader, Mozilla Firefox, de utallige opdateringer fra Windows Update, Internet Explorer 6 med Service Pack 2, Avast AntiVirus Home Edition. Alle hvad jeg hentede til denne computer, gemte jeg i en mappe på D-drevet(harddisken var delt i to).

Ellers har jeg ordnet de sidste kabler i en computer, samlet en computer igen da den var kaput og kunden ønskede at få computeren. Til sidst nåede jeg at sætte en computer igang med at skanne for virusser. Jeg valgte forinden at tømme mapperne med de midlertidige filer for at sætte processen igang.

I aften har vi spist på vores sædvanlige spisested og ellers slappet af :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar